De studerende mødes typisk lokalt hos hinanden og repeterer og træner det undervisningsstof, som er blevet gennemgået på modulerne. Træningsgrupperne arrangeres i forbindelse med modulerne på instituttet i Silkeborg, og man finder sammen efter geografisk placering. Eksempelvis er der typisk en Nordjyllands-gruppe, en eller flere grupper i Midt- og Østjylland, samt en eller flere grupper i det sydlige Jylland.
Studerende der kommer langvejs fra, arrangerer ofte fælles træning på hele dage eller i weekender, ligesom de i stigende omfang benytter audio-konference-faciliteten i Skype, der nu giver mulighed for, at op til 10 personer kan tale sammen via internettet.
Skype anvendes primært til kommunikationsøvelser og de mere kognitive processer. I løbet af 2008 vil vi kunne tilbyde vore studerende at benytte vores nye video-konference-facilitet til de dele af øvningen, som ikke kræver en egentlig fysisk tilstedeværelse.
Da vi i stigende omfang har udenlandsdanskere og studerende fra de øvrige nordiske lande på vores uddannelsesforløb kan du vælge at blive tilmeldt en særlig gruppe af langdistance kursister, der arrangerer øvning i nogle mere koncentrerede forløb. Denne gruppe kursister har så vidt det er muligt adgang til at booke lokalerne på vores kursuscenter i Silkeborg til deres møder.