Udtalelse fra ekstern censor cand. psyk. Jens Hornborg Zielinski
Psykolog og psykoterapeut Jens Hornborg Zielinski har fungeret som ekstern uvildig censor ved den afsluttende psykoterapeut eksamen på ID Psykoterapeutisk Institut i flere omgange de sidste par år. Han har både vurderet afsluttende skriftlige specialer og den endelige kliniske prøve med beskikkede klienter ved ca. 50 ID psykoterapeuters afsluttende eksamen. Her er et uddrag fra Zielinskis uvildige censor-udtalelse, som vi har fået lov til at publicere:
Indtryk fra sidelinjen af det faglige og menneskelige niveau på ID-uddannelsen
"Det har altid gjort indtryk på mig hvor involveret, åben og omsorgsfuld den eksaminerede har virket i forbindelse med eksamen.
Der ses stor forskellighed i den enkeltes metodevalg altid med et fornuftigt færdighedsniveau, præget af en grundighed, empatisk involvering og konsistens i den metodiske udmøntning.
Det har på mig virket overbevisende, hvorledes ID-modellerne er blevet omsat altid med oplevelsen af at eleverne var forankret i meget anvendelige navigationssystemer og arbejdsmetoder og samtidigt præget af glæde ved at omsætte disse i praksis.
Meget positivt har jeg oplevet i eksamens situationen at fokus næsten altid har været på kroppens inddragelse, herunder fornemmelser og åndedræt. Arbejdet med tanker, billeder, symboler og følelser er meget naturligt blevet bragt ind i forhold til kropslig sansning og mulig udfoldelse.
Der har givet mig en dejlig tryghed og ro på i forhold til de kommende psykoterapeuters virke, uanset deres alder, personlighedsmæssige baggrund, faglige erfaringer, har denne fokusering kunne lykkes, fordi metoderne er valide og godt indarbejdede.
Det giver en god sikkerhed for at der arbejdes relevant og meningsfyldt med temaer og processer og der sker næsten altid åbninger, former for udfoldelse og integration i eksamensarbejdet.
Vilde sving, løse skud og overfaldsadfærd er godt reguleret og undgået på baggrund af bl.a. ID- modellernes og arbejdsmetoderne høje grad af differentiering og den homogenitet og holdning der præger uddannelsen
Det er dejligt at opleve hvor forskellig faglig udforskningstrang og nysgerrighed der ses i eksamensopgaverne, med stadig inddragelse af ny litteratur.
Jeg har stor respekt for det egen-arbejde der finder sted, gennem den studerendes egenterapi, deltagelse i basis-træningsgruppe og selve udannelsens moduler. Dette synes at have givet mange studerende et liv tilbage."
"Konkluderende ser jeg varmhjertede mennesker komme hjem til sig selv og samtidigt fagligt velfungerende psykoterapeuter komme ud af uddannelsen, som har relevant meget at kunne tilbyde i det psykoterapeutiske felt.
Der er tale om høj grad af homogenitet og integritet fagligt som humant i jeres organisation, som gør et vedvarende stort indtryk på mig, - en erhvervet praksis som I bør glædes over og være stolte af."
Med venlig hilsen
Jens Hornborg Zielinski
