« Hvordan sikrer I jer, at underviserne på jeres psykoterapeut uddannelse har tilfredsstillende formidlingsmæssige kompetencer? | Main | Hvem er censorer på ID psykoterapeutuddannelsens afsluttende eksamen? »

Hvordan sikrer I jer, at lærerne på ID Psykoterapeut Uddannelsen gennemgår en fortsat løbende faglig udvikling?

Det gør vi på en lang række måder:

For det første skal alle undervisere en gang årligt fremlægge en efteruddannelses- og vedligeholdelsesplan for det kommende år, som er relevant for de fag, de underviser i på ID Psykoterapeut Uddannelsen.

Det er vigtigt, at alle undervisere løbende opdaterer sig med deres fag og holder sig ajour med den nyeste udvikling indenfor psykoterapi.
Planen skal godkendes af institut- og uddannelseslederen.

For det andet afholdes to årlige seminarer, hvor samtlige undervisere på ID Psykoterapeut Uddannelsen bliver opdateret af hinanden og laver gensidigt supervision af hinandens undervisning.

For det tredje afholdes der her ud over 7 årlige lærermøder, som ud over en gennemgang af udviklingen på de enkelte hold og hos de enkelte kursister på psykoterapeut uddannelsen, indeholder kollegial supervision og støtte.

For det fjerde er samtlige undervisere på ID Psykoterapeut Uddannelsen medlemmer af enten Psykoterapeut-foreningen eller Dansk Psykologforening, hvilket i sig selv sikrer, at vores undervisere løbende modtager supervision og vedligeholder deres uddannelse.