ID AcademyIntegral LivspraksisMindfulness udd.Mentor udd.Coach udd.Psykoterapeut udd. <<

9 gode grunde til at deltage i ID Psykoterapeut uddannelsen

  • Hvorfor vælge at tage din psykoterapiuddannelse på ID Academy?

    Her er 9 gode grunde:

    1. Fordi du drømmer om at komme til at arbejde som professionel psykoterapeut på baggrund af en psykoterapiuddannelse, der både er videnskabeligt funderet og samtidig integrativ og holistisk i sin menneskeforståelse.

    2. Fordi vi i stedet for at give dig en uddannelse som psykoterapeut indenfor en snæver psykoterapeutisk retning, giver dig en psykoterapiuddannelse, der er en syntese af det bedste indenfor flere forskellige psykoterapeutiske retninger.

    På ID Psykoterapiuddannelsen får du en bred vifte af virkelig dybe og virkningsfulde psykoterapeutiske metoder, som vil sætte dig i stand til at hjælpe dine kommende terapiklienter på en etisk og fagligt forsvarlig måde.

    En af grundene til at flere og flere psykoterapeuter efter en årrække er nødt til at supplere deres oprindelige psykoterapiuddannelse med en eller flere efteruddannelser er, at en enkelt psykoterapeutisk retning sjældent giver tilstrækkeligt med psykologisk værktøj til at kunne hjælpe klienterne med et tilpas bredt spektrum af problemer.

    ID Psykoterapiuddannelsen fokuserer fra starten på at klæde dig grundigt fagligt på til at kunne arbejde med en bred vifte af de mest almindeligt forekommende menneskelige temaer og problemer, frem for at specialisere dig i en mere snæver behandlingsform.

    ID psykoterapi bruger såvel redskaber fra eksempelvis kognitiv og psykodynamisk som oplevelsesorienteret psykoterapi. Forskellige retninger indenfor psykoterapi har nemlig hver især nogle terapi-metoder og tilgange til menneskelige problemer, som vi med fordel kan bruge til effektivt at hjælpe mennesker med deres følelsesmæssige problemer.


    3. Fordi du gerne vil tage en psykoterapiuddannelse, der er oplevelsesorienteret og involverer både hoved og krop, tanker og følelser, dynamik og stilhed, teori og praksis.


    4. Fordi et certifikat fra ID Academy - Institut for Psykoterapi giver dig mulighed for at søge medlemskab af Psykoterapeut-foreningen, der er Danmarks mest respekterede psykoterapi-organisation.


    5. Fordi vi allerede tilbage fra 2004 har tilrettelagt Den 4-årige ID Psykoterapiuddannelse efter de nye tværministerielle kvalitetskriterier for private psykoterapeutiske uddannelser, og i 2008 som et af de allerførste danske uddannelsessteder for psykoterapi fik den 4-årige ID psykoterapiuddannelse evalueret efter de ministerielle kriterier.

    ID Psykoterapiuddannelsen opfylder fuldt ud de ministerielle kvalitetskriterier på samtlige punkter.


    6. Fordi ID Academy - Institut for Psykoterapi i kraft af sin størrelse har en bred lærerstab med nogle af Danmarks absolut bedste psykoterapeuter og formidlere, der hver især brænder for netop de fag, de underviser i. Det sikrer en overordentlig kompetent og inspirerende undervisning i de forskellige psykoterapeutiske fag og discipliner.


    7. Fordi ID Academy er en af Danmarks største skoler for psykoterapi og dermed giver en masse fleksibilitet i forhold til at kunne samle mistet undervisning op på et andet hold, hvis du eksempelvis har været syg på tidspunktet for et modul.


    8. Fordi ID Psykoterapiuddannelserne både på Sjælland og i Jylland foregår i meget smukke rammer, der med deres enkelthed og æstetik understøtter både læring og personlig udvikling. . Såvel Østerbrogade i København som Drueholm på Midtsjælland og Hattenæs i Silkeborg hører til nogle af Danmarks absolut smukkeste og mest stemningsfulde kursussteder.


    9. Fordi undervisningen på ID Psykoterapiuddannelsen hos os er understøttet af og suppleret med et meget omfattende "webuniversitet"/kursist-intranet, som du via din computer og en internetforbindelse har adgang til 24 timer i døgnet.

    Men allervigtigst er det, at du vælger din psykoterapiuddannelse med både hjerte og forstand.
    Vi vil derfor gerne invitere dig til at komme til informationsmøder og åbent hus-arrangementer, eller lav en aftale og kom på besøg, så du også kan fornemme stemningen, møde nogle af os osv.

    Ansøg om optagelse på uddannelsen her.

    Gå tilbage til forsiden af ID Psykoterapiuddannelsen her.



  • Åben video på YouTube
    Psykoterapeut Uddannelse
    • Tilmeld dig nyhedsbrev

      * obligatorisk
    • Subscribe to feed Tilmeld dig nyhedsfeed