« 4 store skridt i den rigtige retning | Main | Hvad koster den 4-årige ID Psykoterapeutuddannelse? »

ID Academy's psykoterapeut uddannelse - 1. år

På 1. år af ID Academy's 4-årige Psykoterapeut Uddannelse vil du lære en række helt grundlæggende psykoterapeutiske metoder og færdigheder. Du vil bl.a. lære, hvordan du som kommende psykoterapeut kan hjælpe dine terapiklienter med i højere grad at acceptere sig selv, med at højne selvværdet, og med at få en større tiltro til sig selv og deres muligheder.


Allerede på dette første år af ID Academy's psykoterapeut Uddannelse vil du begynde at få en konkret fornemmelse for, hvad det vil sige at arbejde "integrativt" med psykoterapi, og hvilke store fordele det har, når vi gerne vil hjælpe mennesker med deres følelsesmæssige problemer på en mere helheds-orienteret måde.

Omdrejningspunktet for undervisningen på første år af den 4-årige Psykoterapeut Uddannelse er, hvad man inden for den psykoterapeutiske forskning kalder for "de non-specifikke faktorer". Det vil sige de terapeutiske principper og virkemidler, som ikke er specifik for en bestemt psykoterapeutisk retning, men som netop går igen på tværs af de forskellige terapeutiske skoler.

Uddannelsesåret består af:

  • 5 moduler a 5 dage med integreret teori,psykoterapeutisk færdighedstræning, supervision og egenterapi/selvreflektion,

  • 16 timers supervision i mindre grupper a 4-6 deltagere og en af psykoterapeut uddannelsens lærere ind imellem undervisningsmodulerne,

  • 25 timers individuel egenterapi og

  • 75 timers færdighedstræning i selvorganiserede lokale "øvebaser" ind imellem selve undervisningsmodulerne.

Bemærk at de ovenstående timetal er udregnet i lektioner. Dvs. at en time svarer til en lektion a 45 minutter.


ID Academy's psykoterapeut uddannelse


Uddannelsens moduler på 1. år

1. år, modul 1:

Indsigt og rummelighed

- Hvordan vi bevidstgør uudnyttede potentialer og opløser psykiske barrierer

Et af de første og vigtigste skridt på ID Academy's psykoterapeut uddannelse er at påbegynde en fortløbende træning, hvor du lærer, hvordan du skaber et "terapeutisk rum" af accept og empati, der gør det muligt for dine kommende terapi-klient at arbejde med såvel positive som negative sider af sig selv.

Dernæst handler modulet om at lære, hvordan du som psykoterapeut, gennem både verbale og nonverbale terapeutiske virkemidler, kan hjælpe et menneske til at blive mere bevidst om sine ellers ubevidste tanker, følelser og behov.

Vi kan selvsagt ikke ændre noget, som vi ikke er bevidste om.

Og endelig vil modulet give dig nogle konkrete psykoterapeutiske redskaber til at hjælpe dine kommende terapi-klienter med at opbygge en mere positiv indstilling til sig selv og deres muligheder.

Utallige undersøgelser viser, at vores psykiske indstilling har en afgørende indflydelse på både vores helbred ,oplevelse af livskvalitet og på vores talenter og færdigheder.

--------------------------------------------------------------------------------

ID Psykoterapeut uddannelse

1. år, modul 2:

Personlig integretet

Hvordan vi styrker selvfølelsen og opløser indre konflikter

En meget væsentlig del af dit arbejde som psykoterapeut vil bestå i at hjælpe mennesker med at løse indre konflikter og dermed at føle sig som mere hele mennesker.

Hos mange mennesker er der eksempelvis konflikt imellem hvad hovedet og følelserne siger, kærligheden og seksualiteten lever måske hver sit liv, eller det er svært at få de ubevidste impulser og trange til at følge trop med de gode forsætter og bevidste beslutninger.

Konsekvensen af denne indre splittelse er typisk en oplevelse af forvirring, ubeslutsomhed og afmagt, ligesom selvværdsfølelsen generelt og følelsen af at være troværdig i særdeleshed ofte lider under konflikten.

Formålet med dette 2. modul er psykoterapeut uddannelsens første år er altså overordnet at give dig nogle gode virkningsfulde terapeutiske redskaber til at kunne hjælpe dine klienter med at løse indre konflikter og få krop, sind og ånd til at hænge bedre sammen.

--------------------------------------------------------------------------------

ID Psykoterapeut uddannelse

1. år, modul 3:

Psykisk balance

- Hvordan vi afspænder krop og psyke og genfinder den indre harmoni

Endnu et aspekt af dit arbejde som psykoterapeut vil bestå i at hjælpe dine klienter med at genfinde den psykiske balance.

Indre og ydre konflikter, tilstande af stress, angst og udbrændthed, problemer omkring grænsesætning, uopfyldte behov mv. kan altsammen skabe intense indre spændinger og gå ud over den psykiske ligevægt.

Formålet med dette 3. modul på første år af ID Psykoterapeut Uddannelsen er derfor at give dig nogle effektive terapeutiske redskaber til at hjælpe dine kommende terapi-klienter med at afspænde krop og psyke, så de kan genoprette en følelse af indre harmoni og få frigjort tilstrækkeligt med energi til at kunne takle udfordringerne i deres hverdag.

--------------------------------------------------------------------------------

ID Psykoterapeut uddannelse

1. år, modul 4:

Selvindsigt

Hvordan vi bryder ud af stereotype roller og finder ind til en dybere oplevelse af dentitet

En af dine opgaver som psykoterapeut vil være at hjælpe dine terapi-klienter med at bryde ud af fastlåste roller og gøre op med de negative og livshæmmende selvbilleder, som kan være en konsekvens af opvækstens mange og ikke altid så positive påvirkninger.

Den 4-årige ID Psykoterapeut Uddannelse hører til i den humanistiske terapitradition, og derfor har vi som ID-terapeuter fokus på at hjælpe vores klienter med at finde ind til deres dybere livsformål og aktualisere et mere oprindeligt og autentisk selv.

Du kan imidlertid ikke hjælpe andre med at lægge de sociale master og blive mere autentisk sig selv, med mindre du har kigget dig selv og din egen selvopfattelse dybt i øjnene.

På dette specielle 4. modul af ID Academy's psykoterapeut uddannelse, der er et internatkursus, vil du derfor igennem en intens udforskning af din egen psyke lære både din personligheds mange sider og forskellige aspekter af din dybere essentielle værenskerne bedre at kende.

Formålet med denne Selv-udforskning er at give dig en dyb forståelse for begrebet identitet, som især skal komme dig til gavn i det senere terapi-arbejde.

Dette modul er i modsætning til de øvrige moduler på ID Academy's Psykoterapeut Uddannelse et obligatorisk internat-kursus. Kost og logi vil være inkluderet i kursusafgiften disse dage.

--------------------------------------------------------------------------------

ID Psykoterapeut uddannelse

1. år, modul 5:

Mestring

Hvordan vi styrker selvansvarligheden og evnen til at mestre vores eget sind

En væsentlig del af dit arbejde som psykoterapeut vil bestå i at hjælpe dine terapi-klienter med at tage mere ansvar for deres egen livskvalitet.

Når mennesker opsøger en psykoterapeut, vil de ofte føle, at de ikke har tilstrækkeligt med indflydelse på deres egne liv. Mange mennesker oplever sig endda som ofre for nogle livsvilkår, som de mere eller mindre ubevidst selv har bragt sig i.

Her må du som terapeut kunne bevidstgøre dine klienter om deres eget medansvar for den livssituation, de befinder sig i, og motivere dem til selv at medvirke til løsningen af problemerne.

Der er dog ingen af os, som kan tage ansvaret for noget, som vi ikke besidder de fornødne evner og færdigheder til at klare.

For at mestre bestemte aspekter af livet, må vi have udviklet de nødvendige kompetancer.

Derfor er formålet med dette 5. og sidste modul på ID Psykoterapeut Uddannelsens første år dels at give dig konkrete terapeutiske redskaber til at hjælpe dine klienter med at tage mere ansvar for deres egne liv, og dels med at finde de indre ressourcer frem, som er nødvendige for overhovedet at kunne tage mere ansvar.

Ved afslutningen af hvert år af den 4-årige ID Psykoterapeut Uddannelse vil du i forbindelse med den faglige supervision deltage i en evalueringssamtale, hvor du modtager nyttig feedback om din faglige og personlige udvikling fra lærerne og dine medstuderende.

Hovedpunkterne i denne evalueringssamtale vil blive udarbejdet til en kortfattet skriftlig udtalelse som hjælp til din egen og undervisernes hukommelse i det fremtidige forløb på psykoterapeut uddannelsen.

--------------------------------------------------------------------------------

Litteraturliste

Klik her for at se, hvad det er for psykoterapeutiske og psykologiske fagbøger, du skal læse på 1. år af ID Academy's Psykoterapeut Uddannelse

--------------------------------------------------------------------------------

Klik her for at gå videre til beskrivelsen af 2. år af ID Academy's 4-årige psykoterapi uddannelse.

Klik her for at gå videre til beskrivelsen af modulerne på 3. år af ID Academy's psykoterapeutuddannelse.

Klik her for at gå videre til beskrivelsen af modulerne på 4. og sidste år af ID Academy's psykoterapiuddannelse.

Eller klik her for at gå tilbage til hovedsiden for ID Academy's Psykoterapeut Uddannelse