Undervisningen er en blanding af:
- teoretiske oplæg fra underviserne, som har til formål at give overblik over de terapeutiske teorier, som ligger bag den praktiske træning af terapeutiske metoder
- demonstrationer af terapeutisk arbejde, hvor terapeutlæreren arbejder med medlemmer af holdet for at vise de forskellige metoder
- oplevelsesorienterede øvelser i grupper på 2-3 personer, som har til formål at give dig en erfaring med og en praktisk træning i at anvende de forskellige terapeutiske teknikker og processer
- lejlighedsvis dans og bevægelse som hjælper os med at holde et godt og aktivt energiniveau på holdet og få kroppen spændt af
- gruppeterapeutiske sessioner, hvor der arbejdes med kommunikation og gruppepsykologiske processer på holdet. De naturlige mellemmenneskelige temaer, som vil dukke op i enhver gruppesammenhæng, er et særdeles realistisk og autentisk eksempelmateriale til at lære om kommunikation, terapeutiske relationer, konfliktløsning og andre gruppeterapeutiske processer.
Alt i alt er ID psykoterapeut-uddannelsen en meget praktisk, dynamisk og oplevelsesorienteret uddannelse, hvor vi har fokus på, at du som studerende får undervisningsstoffet "ind under huden". Teoretisk viden er svær at huske, hvis ikke du har fået en praktisk erfaring med den. Hvis først du har en erfaring, er der ikke noget at huske. Man behøver jo ikke at forsøge at huske noget, man godt ved.
