« Hvor mange timer indeholder uddannelsen totalt? | Main | Hvor mange bøger skal jeg læse i løbet af et uddannelsesår? »

Hvor få og hvor mange år må jeg tage om at gøre uddannelsen færdig?

En uddannelse, der som vores er godkendt af The European Association for Psychotherapy, og som skal give adgang til medlemskab af Psykoterapeutforeningen, skal minimum vare 4 år og må maksimalt vare 6 år. Det samme gælder retningslinierne i de vejledende ministerielle kvalitetskriterier for psykoterapiuddannelse, som vores psykoterapeutuddannelse er tilrettelagt efter.
Din psykoterapeutuddannelse skal altså minimum være 4-årig og må ikke tage dig mere end højst 6 år at gennemføre.

I tilfælde af barsel, længerevarende sygdom eller andre uopsættelige begivenheder i dit liv, vil du kunne søge om forlængelse af studieperioden på 1 år, så den samlede studietid bliver 7 år. Da vores uddannelse hele tiden udvikler sig, vil en forlængelse dog i de fleste tilfælde blive betinget af, at du gentager et eller flere af de indledende år på studiet som lærling, dvs. som en slags lærende assistent.

Den gennemsnitlige studietid er ud fra 30 tilfældigt udvalgte studerende pr. 1. marts 2005 opgjort til 53,8 mdr. fra studiestart til endelig certificering, altså ca. 4½ år.