ID psykoterapeutUddannelsen giver mulighed for medlemskab af Psykoterapeutforeningen, ID-psykoterapeutisk forening og the European Association for Psychotherapy.
Psykoterapeutforeningen
Vi er repræsenteret på Psykoterapeutforeningens henvisningsliste over psykoterapeutiske uddannelsessteder i Danmark, og et stigende antal ID Psykoterapeuter vælger at melde sig ind i Psykoterapeutforeningen.
du skal dog have praktiseret som psykoterapeut i to år, før du kan blive fuldgyldigt medlem af denne forening.
IDPF
En certificering som ID-psykoterapeut giver også automatisk adgang til medlemskab af IDPF, ID-psykoterapeutisk forening, som er ID-terapeuternes brancheforening.
EAIP
ID-Terapi er en integrativ terapiform, dvs. et terapisystem, som er en syntese af forskellige psykologiske og terapeutiske traditioner. ID-Terapeutisk Institut er derfor godkendt af og medlem af The European Association for Integrative Psychotherapy i London, der er den Europæiske psykoterapiforenings autorisationsorgan for integrativ psykoterapi.
EAP
Samtidigt er vi fuldgyldige medlemmer af The European association for Psychotherapy, der er moderorganisationen for de seriøse psykoterapiforeninger og organisationer i Europa. Det betyder, at vore færdiguddannede psykoterapeuter vil have mulighed for at få et europæisk psykoterapeutcertifikat.
