« | Main | Hvem er vore kursister? »

ID-terapi - Integrativ Dynamisk Psykoterapi

Når vi kalder den 4-årige psykoterapi uddannelse på ID Academy for "ID" Psykoterapeut uddannelsen, er det bl.a. fordi, ID er en forkortelse for "Integrativ" og "Dynamisk".

Vores psykoterapi uddannelse er altså en uddannelse i integrativ dynamisk psykoterapi.
Så lad mig starte med at forklare, hvad vi mener med ordene integrativ og dynamisk i denne sammenhæng.

Integrativ psykoterapi

AT det er en integrativ psykoterapi betyder, at vi kombinerer flere forskellige retninger indenfor psykoterapi, i stedet for at satse på en enkelt psykologisk skoles forklaringsmodeller og metoder.

Flere videnskabelige undersøgelser har påvist, at ingen psykoterapeutisk retning eller metode generelt kan siges at være mere effektiv end andre.

Samtidigt viser erfaringen, at nogle psykoterapeutiske indfaldsvinkler virker rigtig godt i forhold til nogle typer problemer, mens andre retningers metoder og forklaringsmodeller er mere effektive i forhold til andre problemstillinger. Så selv om det ikke kan dokumenteres, at nogen psykoterapeutisk retning over en bred kam er mere virkningsfuld end andre retninger, har hver af metoderne alligevel deres styrker og svagheder.

Vores målsætning med at lave en integrativ psykoterapi uddannelse er, at vi gerne vil ruste dig som kommende psykoterapeut til at kunne hjælpe flest mulige mennesker med de problemer, som de typisk vil opsøge dig med. Og det mener vi bedst at vi gør ved at tage de bedste elementer af flere forskellige psykoterapeutiske indfaldsvinkler og træne dig i integrativ psykoterapi.

Dynamisk psykoterapi

At vi også bruger udtrykket dynamisk om vores psykoterapi, betyder her at vi tilstræber en fleksibel og klientcentreret psykoterapi, der er baseret på, at du som psykoterapeut hele tiden møder dine terapiklienter der, hvor de er i deres liv og i deres udvikling og arbejder på klientens præmisser i stedet for at få klienten til at passe til din terapimetode.

Klik her for mere detaljeret information om:

  • De 7 vinkler på psykoterapi
  • De 7 terapiprincipper